Soft Sandwich – skabt til travle spisesteder
Begrænset tid, køkkenplads og fryserkapacitet samt konstant personalerotation er hverdagsudfordringer, de fleste sandwichbarer kender til. Vi har udviklet et sandwichbrød, der favner travle spisesteder med tårnhøje ambitioner.
Kim Mikkelsen, der er Key Account Manager hos Schulstad Bakery Solutions, har arbejdet med brød i knap 30 år. Han er en af dem, der har været med til at udvikle vores soft sandwich – brød der passer til ethvert køkken. Læs med og bliv klogere på, hvorfor soft sandwich også passer til din forretning.
#1 Convenience i god kvalitet
Vi har lanceret tre forskårne sandwich-produkter, der er gode for dig og dine kunder; et lyst, et mørkt, og et økologisk.
- Soft sandwich kan først og fremmest bruges til både sandwich, burger og panini, hvilket betyder, at du med få brød kan dække hele dit menukort. Det er både praktisk og økonomisk fornuftigt.
- Soft sandwich har det rustikke, hjemmebagte udseende, som kunderne vil have. Derudover holder de sig svampede længe, og de er nemme at håndtere i køkkenet.
- Og så smager de bare godt!
#2 Skabt til travle spisesteder
Mange af vores kunder har stor personalerotation, hvilket medfører at nye medarbejdere ofte skal oplæres. Af den årsag skal det være nemt og enkelt at håndtere soft sandwich-brødet.
Vores soft sandwich er praktisk, da brødet blot skal optøs, hvorefter det er klar til servering. Brødet er dermed nemt og hurtigt at tilberede – perfekt til travle spisesteder.
#3 En ualmindelig god spiseoplevelse
De fleste kunder foretrækker et sandwichbrød, der er sprødt udenpå og svampet indeni. Derudover foretrækker kunderne et sandwichbrød med et rustikt look. Alt dette har vores soft sandwich, som vi bl.a. drysser med knuste græskarkerner, sorte sesam eller durumhvedemel.
Kims bedste råd: 'Gør du dig umage, så kommer kunderne retur'
De steder, der klarer sig godt, er dem der bruger kvalitetsvarer – et godt brød sammensat med godt fyld. Det skal være afstemt, og endelig ikke for meget mayo. Mange har samtidig succes med at sætte sit eget præg på sine sandwichs fx med en hjemmerørt mayo. Når man gør sig umage og tilbyder noget unikt, kommer kunderne retur.
Det samme gør sig gældende, når du skal udvælge brød. Du skal være bevidst om, hvad brødet skal bruges til. Skal det spises her og nu, kan baguette være et fordelagtigt valg. Skal det kunne holde sig længere, kan du med fordel vælge et af vores nye soft sandwich-brød.
Udover at en sandwich selvfølgelig skal smage godt, skal den også være indbydende – dine kunder spiser nemlig først med øjnene. Brødet skal derfor se lækkert og indbydende ud, hvilket vores tre soft sandwich-nyheder gør.